BFT hjælper med at levere manglende værnemidler til sundhedsvæsenet under Coronakrisen

I en svær tid som dén Danmark og resten af verden gennemgår i disse måneder, vil vi hos BFT gerne vise samfundssind og hjælpe, hvor vi kan.

Derfor har vi indgået et samarbejde med private virksomheder og regionerne, hvor BFT i disse dage hjælper med at levere manglende værnemidler til sundhedsvæsenet såsom masker, visirer etc.

Der lander løbende forsendelser fra Kina/Hong Kong i BFT’s terminal i Køge, som BFT derefter leverer – uden beregning.

Med denne indsats håber vi at kunne gøre en lille forskel – og måske også inspirere andre til at give en håndsrækning til dem, der har brug for hjælp til at komme så godt gennem krisen som overhovedet muligt.